tirsdag den 3. maj 2011

Ridder Camp i Sommerferien.



I sommerferien bliver Børnebibliotekets have omdannet til et stort Middelaledermarked, hvor du kan gå på opdagelse i boderne og kæmpe i den store Kamparena. Det er for rollespillere og alle friske riddere og prinsesser, for kamp- og legeglad drenge og piger og alle børn med en god fantasi. Køb en pølse eller skyd med bue og pil, få en historie eller deltag i en ridderturnering, lav dit eget riddersmykke eller et riddersværd. Der er masser af sjove muligheder for store og små.

Lad legen begynde.
Den 6. - 8. juli.
Entre: 25 kr.pr. dag - 50 kr. for alle 3 dage - Krigerpas 25 kr. pr. dag.
Rabat for Skolefritidsordninger.

Læs mere på vores hjemmeside.

Den Musiske Ferieskole.



Har du lyst til at bruge en uge af din ferie på at blive bedre til teater, musik, dans, kor eller film? Så meld dig til Den Musiske Ferieskoles Kultur Camp 2011. Den afvikles i Spinderihallerne fra mandag den 27.juni. Holdene arbejder sammen og ugen sluttes med en kæmpe forestilling, hvor alle hold bidrager med indslag og samarbejder.






Læs mere på vores hjemmeside.

fredag den 25. marts 2011

Isabelle vinder af DM-semifinalen i Højtlæsning


Semifinalen i DM i Højtlæsning på Vejle Børnebibliotek blev vundet af Isabelle fra Esbjerg. Hun havde valgt at læse op af Anne Franks dagbog. Isabelle gjorde det rigtig godt, og alligevel var det meget svært at finde vinderen, da alle 7 deltagere var rigtig dygtige. Vi krydser fingre for at Isabelle går hele vejen, når hun skal deltage i finalen i Århus Musikhus. Se og hør Isabelle læse op.

torsdag den 17. marts 2011

Tegnekonkurrence i TV-Syd.


Vejle Børnebibliotek deltager i tegnekonkurrencen, som Palles Gavebod er initiativtager til. Vi prøver at lave Danmarks længste tegning, og en masse børn har allerede deltaget. Se udsendelsen her og bliv inspireret til selv at lave en tegning. Kom op på biblioteket og tegn eller kom op med en eller flere tegninger, som du har tegnet hjemme. Så kommer vi måske i Børnenes Rekordbog. Når vi sætter alle tegningerne sammen skal de være længere end 157,40 m. Så der skal arbejdes hårdt.

fredag den 11. marts 2011

Danmarks længste tegning




Palles Gavebod er i gang med en konkurrence om at lave Danmarks længste tegning. Vi har sat en masse børn i gang med at tegne. På billedet ser du første hold, der besøgte børnebiblioteket. De tegnede og tegnede - men alle de flotte billeder er indtil videre kun oppe på 9 meter. Der er langt til 160 meter, som vi gerne skal op på.

Krimireol


Kom og se vores nye krimi-reol på Vejle Børnebibliotek. Den er lavet af Oliver Streich, der har hentet illusttrationerne fra "Roger & Åge" bøgerne, som han har illustreret. En masse børn var mødt op og blev inspireret til selv at tegne krimi-tegninger. Tegningerne er starten på Danmarks forhåbenlig længste tegning, så vi kan komme i Børnenes Rekordbog. Konkurrencen er lavet sammen med Palles Gavebod - følg med der og se hvor lang vores tegning bliver.

tirsdag den 8. marts 2011

Store Krimidag på Vejle Børnebibliotek


Onsdag den 9.marts kl. 14 holder vi Store Krimidag på Vejle Børnebibliotek. Jim vil fortælle om sin nyeste krimi "Roger & Åge og millionerne". Oliver som har illustreret bogen har lavet nogle fine gavle til en ny karimireol, som vi vil indvie. Kom og se den flotte reol, der vil være fylt med Jims bøger. Børnene vil blive sendt på en krimiskattejagt, som kun dygtige detektiver kan klare. Desuden vil børnene få mulighed for at deltage i Palles Gavebods nye konkurrence om at lave Danmarks længste tegning. Vi er parat til at komme i Børnenes rekordbog.