Indvielse af Raket




Mandag den 17. september indviede Vejle Børnebibliotek sin nye raket. Der var samlet omkring 300 børn og deres voksne og var med til festilighederne. Først sagde viceborgmester Arne Sigtenbjerggård nogle pæne ord og blev derefter sendt til månen. Eller næsten... børnene talte ned og røgen kom, men raketten lettede ikke en meter! Årsagen må være, at dens brændstof er fantasi, og voksne - specielt politikere - har måske ikke den bedste fantasi.
Derefter fik vi overrakt en check på 3.000 kr. fra Arbejdernes Landsbank. Så blev der børnenes tur. Som starten på børnekulturfestivalen Spotlight var der underholdning af Børnehaven Mælkevejen, der sang sange fra deres Musical "Stjernefart". Derefter kom Skibet skole med 80 børn, der havde været ude i rummet og fundet en børnelitterær Stjerne, nemlig Halfdan Rasmussen. De sang sange af ham og udstillede billeder inde på børnebiblioteket. Som de sagde, Halfdan har givet os mange "stjernestunder". Til sidst fik vi besøg af Damhaven skoles venskabsklasse fra Månen. De kom og fortalte i dans og monologer, hvordan de har det på månen. Det kunne vi måske lære lidt af her på jorden.
En dejlig dag der sluttede med månedrik og popcorn.
Se flere billeder i Spotlights fotoalbum.
tilbage til forsiden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar