Den 17. December.

Den 17. december

Den næste morgen vågnede nissen inden vækkeuret ringede. Det var helt mørkt, da han slog øjnene op, og han var klar over, at noget måtte have vækket ham. Hvad kunne det være? Så slog det ham, at det var lugten. Der duftede helt fantastisk af … mad. Ja, ikke bar mad, men noget helt speciel mad, nemlig pandekager. Nissen slikkede sig om munden og gik efter duften, og den førte ham ned i børnebiblioteket.
”Mon bibliotekaren er stået tidlig op og har lavet pandekager,” tænkte Nissen og så sig omkring. Men han kunne ikke få øje på hende, i stedet så han en dreng og en pige gå forvirret rundt imellem reolerne.
”Hej, hvad laver i her midt om natten?” råbte Nissen.
”Vi er faret vild,” sagde drengen.
”Vores far sendte os ud i skoven, men nu kan vi ikke finde hjem igen. Vi er røget helt ud af bogen.”
”Det er ikke så godt,” sagde Nissen. ”Men måske bibliotekaren kan hjælpe, når hun kommer. Men ved I, hvem der laver pandekager?”
”Nej, men vi er sultne. Vi vil gerne smage dem,” hviskede pigen.
”Hvad hedder I?” spurgte Nissen.
”Hans og Grete.”
”Kom med mig. Jeg tror, pandekagerne bliver lavet i denne bog.” Nissen gik rask hen mod en bog, der lå smidt på gulvet. Hans og Grete fulgte efter. Nissen slikkede sig om munden og lod sig lokke ind i bogen, og Hans og Grete fulgte efter. De kom ind midt i en skov, og lidt henne af stien lå et hus. Det var her duften kom fra. De skyndte sig derhen og opdagede, at det var et pandekagehus, og de begyndte straks at spise af taget. Men de havde kun fået et par mundfulde, da en heks stak hovedet ud af døren:
”Kære børn og nisse. Kom dog indenfor,” sagde hun med sin hæse stemme. ”Her er flere pandekager.”
Men da de kom ind i huset, fangede hun Hans og låste ham inde. ”Så lille Hans. Nu kan du blive min aftensmad. Men du skal først fedes op.”
Nissen og Grete så, hvordan fik de bedste og fedeste mad, mens de selv blev sat til at arbejde for heksen. De skulle skrubbe gulve og vaske op. Da heksen havde gjort den store ovn klar til brødene, hviskede nissen til Grete, at de skulle prøve at skubbe hende ind i ovnen. De listede sig hen bag på hende, og da heksen havde hele hovedet inde i ovnen, tog de hvert et ben på hende og skubbede. Hun røg ind i ovnen, og nissen lukkede straks døren.
”Hvordan kan vi takke dig for hjælpen?” spurgte Hans, da de havde fået ham lukket ud.
”I kan hjælpe mig med at pynte op i julekalenderen,” svarede Nissen.
Det ville Hans og Grete gerne, og de skyndte sig tilbage til biblioteket. De havde taget af pynten fra Pandekagehuset med, og den knogle, som Hans havde stukket ud til Heksen, for at hun skulle tro, han ikke var fed nok til at spise. Så det blev en rigtig ”hekse” låge.
Da de var færdige, så de at der var en, der stak hovedet ud af bogen. Nissen blev bange, da han troede, at heksen kom tilbage. Men Hans og Grete blev glade. Det var deres far, der kom for at hente dem med hjem. De fik nogle pebernødder med, så de kunne hygge sig i julen.

Nissen gik op til katten. ”Jeg skal aldrig have pandekager mere,” sagde han. ”Pandekager vil altid minde mig om heksen.”
Så kravlede Nissen ned under dynen til katten og faldt i søvn. Men katten tænkte, at den nu godt ville have en pandekage, men det måtte nok blive en anden dag.