Den 2. december.

Den 2. December.

Den anden december ringede vækkeuret ikke, for nissen havde glemt at trække uret op. Så nissen vågnede først da katten senere kom for at lægge sig til at sove.
”Hvorfor har du ikke vækket mig noget tidligere?” skreg nissen. ”Jeg når ikke at pynte op i dag.”
”Du får da bare hjælp i dag igen.”
”Børnene skal da ikke have gamle malerbøtter og skruetrækkere, sakse og hulemaskiner to dage i træk,” surmulede nissen.
”Du behøver da heller ikke spørge Peddersen og Findus igen. Spørg da nogen andre.”
”Nå ja.” Nissen skyndte sig ned i biblioteket og fandt en tilfældig bog.
”Hej. Er der nogen her, der vil hjælpe mig.”
”Halla høj, her kommer jeg,” lød en glad stemme. ”Se hvad jeg har fundet. Er det ikke mageløst.”
”Jamen, det er jo en død krage. Hvad vil du bruge den til?” spurgte Nissen.
”Den vil jeg give til prinsessen.”
”Mener du bibliotekaren?” spurgte Nissen.
”Jeg skal ikke giftes med nogen bibliotekar, jeg skal giftes med prinsessen. Men sikke dog en hede I har her.”
”Øh, jeg tror ikke man må ride på gedebukke inde på biblioteket,” svarede nissen. ”Hvem er du?”
”Jeg er Klods Hans. Jeg skal op til prinsessen og fri. Men hvad kan jeg hjælpe dig med?”
”Jeg skal have pyntet lågen til julekalenderen. Børnene kommer snart, og jeg har ikke fået gjort det, fordi jeg sov over mig.”
”Den klarer jeg,” svarede Klods Hans. Han tænkte sig lidt om. ”Du kan låne det jeg har fundet på landevejen. Her er en træsko, en død krage og noget mudder af bedste kvalitet. Kan du bruge det?”
”Det ved jeg nu ikke rigtigt. Men hvis vi finder lidt grangrene, så går det vel.”
”Men jeg skal have det tilbage i aften,” svarede Klods Hans. For ellers får jeg ikke prinsessen.”
”Det er en aftale.” Nissen grinede selvom han gerne ville beholde tingene. Så kunne han måske tage op og fri til prinsessen.
”Måske tager jeg med op og frier til prinsessen,” sagde Nissen.
”Det kan du godt glemme alt om.” Klods Hans grinede. ”Du er jo slet ikke med i min bog.”
”Nå nej.” Nissen sukkede. ”Men kunne jeg ikke liste med ind. Jeg har altid ønsket at blive gift med en prinsesse.”
”Dig? Du har ikke en chance. Jeg er jo med.” Klods Hans grinede og red en raks tur rundt mellem reolerne. ”Men lad os gå i gang med pyntningen.”
Og det gjorde de så. Klods Hans satte sine ting op bag lågen. Det blev lidt mærkeligt, syntes Nissen, men han blev alligevel glad for Klods Hans, der var en festlig fyr, så da de var færdige inviterede nissen Klods Hans på risengrød. Pebernødderne gemte de til børnene.
”Så kan de få dem, hvis de finder dem. Jeg gemmer dem nede i kælderen. Men de må kun smage, hvis de synger en julesang,” sagde nissen.

Så lagde han sig til at sove sammen med Klods Hans. Geden slikkede skålen med risengrød.