Den 24. December.

Den 24.december.

”I aften er det juleaften,” sang Slem og Uartig tidligt den 24.december.
”Ja, ja, tag det roligt. Sov lidt længere ellers bliver dagen alt for lang,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse.
”Vi kan ikke sove.” Slem hoppede i sengen.
”Skal vi ikke liste ned i børnebiblioteket og se om Tiske og Taske kommer ud af bogen igen i dag?” spurgte Uartig.
”Jo, det kunne være sjovt. Så kan Den Gamle også få pakket vore julegaver ind,” sagde Slem højt så Nissen kunne høre det.
”Gaver … øh … ” pludselig fik Den Gamle Biblioteksnisse også travlt. ”Smut I bare ned i Børnebiblioteket. I kan vel pynte lågen selv?”
”Ja, stol på os.” Slem og Uartig løb ned i børnebiblioteket.
Men Tiske og Taske var der ikke. I stedet gik en gamle mand rundt og brummede. Han havde langt skæg og lugtede af tobak.
”Er du en nisse?” spurgte Slem forsigtigt.
”Ha, mig. Nej, jeg er en helt almindelig … bedstefar. Men jeg kan ikke finde mit barnebarn. Han løb her ind på børnebiblioteket. Han leder efter Nisse Pok. Og han har hørt at Nisse Pok er på biblioteket.”
”Ja, bogen om Nisse Pok er,” sagde Uartig. ”Men ellers er Den Gamle Biblioteksnisse og vi 2 de eneste nisser på biblioteket.”
”Se, bedstefar, der er Nisse Pok,” lød en glad stemme. Drengen pegede på Slem.
”Jeg er ikke nogen Nisse Pjok,” sagde Slem surt. ”Jeg er hjælpenissen Slem.”
”Juhu, så har jeg set en rigtig nisse,” råbte drengen glad.
”Du har set 2,” sagde Uartig. ”Jeg er her også.”
”Så må vi hellere komme tilbage,” sagde den gamle. ”En bette knægt som dig har ikke godt af at være herinde i byen. Du skal ud på landet og ha’ godt med snefog i næsen og masser af rim i skægget.”
”Jamen bedstefar, jeg har jo ikke noget skæg.”
”Nå, men en næse har du vel!”
”Ja, bedstefar, men der er jo heller ikke noget sne … endnu.”
”Nej, tiderne er af lave,” sagde bedstefaren og tændte piben.
”Du må ikke ryge herinde,” sagde Uartig.
”Tingene er af lave,” sagde den gamle og stak piben i lommen. I stedet tog han en lakridspibe og stak i munden.
”Ja, tingene er af lave,” gentog Uartig. ”Det er noget med klimaet … derfor skal vi spare på energien. Så får vi måske sne … i aften.”
”Ude ved os på landet sparer vi på varme og strøm,” sagde bedstefaren. ”Men i aften skal vi have lys i juletræet.”
”Selvfølgelig,” sagde Slem. ”Og vi skal have pyntet julekalenderen. Vil I hjælpe inden i går tilbage til bogen?”
”Ja, men vi skal tilbage til bogen bagefter. I bogen er der nemlig masser af sne.”
Så pyntede de kalenderlågen med gran og vat. Det blev flot og de kom i julestemning.
Den Gamle Biblioteksnisse kom ned med en sæk på ryggen.
”Det ser flot ud,” roste han. ”Så er dette års arbejde slut.
”Jeg har en ide,” sagde Slem. ”Kan vi ikke tage med hjem til Nisse Poks gård. De siger der er sne.”
”Jaa, må vi ikke godt?” råbte Uartig.
”Det kunne være hyggeligt at få besøg,” brummede bedstefar. ”Så skal sønnike og jeg ikke sidde alene.”
Den Gamle Biblioteksnisse tænkte sig om.
”Lad gå,” sagde han. ”Arbejdet på børnebiblioteket er færdigt. Kom.”
Og så gik de alle ind i bogen ”Mig og bedstefar – og så Nisse Pok”. Og de havde en rigtig god juleaften med masser af sne.