Den 10. december.

Den 10. december.

Klokken var kun 5 om morgenen, da nissen i Det Gamle Bibliotek vågnede. Dynen var faldet af og han frøs. Bare jeg havde haft låg på min seng, tænkte han, så ville dynen ikke falde af. Da han havde fået dynen på igen, faldt han straks i søvn. Han vågnede først da katten kom og trak dynen af ham igen.
”Hvad er du ude på?” skreg nissen.
”Du skal op din lille vatnisse. Klokken er mange, og du skal have ordnet julekalenderen.”
”Derfor behøver du jo ikke tage dynen af mig. Jeg kunne jo blive forkølet.” Nissen så surt på katten, men katten grinede bare.
Nissen skyndte sig op og fik noget tøj på. Så løb han ned i børnebiblioteket.
”Er der nogen, der vil hjælpe en kold nisse?” råbte han. Men bøgerne stod bare på lange rækker og holdt mund.
”Jeg skal have pyntet julekalenderen,” råbte han. ”Nogen må hjælper, ellers når jeg det ikke.”
”Vi kan da godt hjælpe, ikke Ingolf?” lød en svag stemme.
Nissen kiggede sig omkring for at finde ud af, hvor stemmen kom fra.
”Jo, Cirkeline. Jeg elsker julekalendere og ost.”
”Cirkeline?” sagde Nissen. ”Hvor er du?”
”Her. Hjælp mig lige med at komme ud af bogen. Den er lidt tung at åbne.”
Så fik Nissen øje på Cirkeline bogen. Der stak en lille arm ud. Hurtigt åbnede han den og tog forsigtigt Cirkeline og satte hende på bordet.
”Kan du hjælpe?” spurgte Biblioteksnissen lidt skeptisk. ”Du er ikke ret stor.”
”Du må låne min seng. Jeg sover i en tændstikæske.”
Nissen fik sengen ud af bogen. ”Den er smart,” sagde han. ”Sådan en seng vil jeg gerne have. Så falder dynen ikke af.”
”Den er nok lidt lille til dig,” mente Ingolf, der sammen med Frederik var hoppet ned på bordet. Frederik og Ingolf var mus og venner med Cirkeline.
”Har I andet vi kan bruge?” spurgte Nissen.
”Vi har lidt ost, men det spiser jeg,” sagde Ingolf.
”Har I en ostehøvl? Den kunne vi måske bruge.”
”Ja. Vi har også en vante. Den bruger jeg som sovepose, når vi er på tur. Og så har jeg lavet nogle små pakker. Det er julegaver til mine venner.”
”Hvis der er en pakke til mig, må I ikke åbne den,” sagde Frederik.
Pludselig stivnede Frederik. ”Jeg synes, jeg kan lugte kat!” sagde han bange.
Nissen skyndte sig hen og lukkede døren, så hans kat ikke kunne komme ind på biblioteket.
Så pyntede de sammen lågen færdig. Den blev rigtig flot med vat og gran. Og Nissen fandt et par små mus, som lignede Frederik og Ingolf.
Så puttede han Cirkeline og hendes to muse venner tilbage i bogen.

”Jeg synes, jeg kan lugte mus,” sagde katten og slikkede sig om munden, da nissen kom tilbage.
”Musene er gået, du kan godt sove videre.”
Katten sukkede og lagde sig til at sove.