Den 11. december.

Den 11. december.

Da vækkeuret ringede den 11. december vendte Den Gamle Biblioteksnisse sig blot om i sengen og sov videre. Han syntes, det var alt for mørkt at stå op.
Da katten kom efter sin tur ud i natten, trak nissen den ned til sig i sengen og hviskede: ”I dag tager vi den med ro. Vi skal huske ikke at stresse rundt.”
Katten syntes det var dejligt at putte sammen med nissen, men efter en time blev den alligevel urolig.
”Jeg tror du skal op nu. Ellers kommer du til at fare af sted for at nå at blive færdig.”
Det måtte Nissen give katten ret i, og han stod op og tog sin røde hue på og gik ned i biblioteket.

”Vil I hjælpe med at pynte julekalenderen,” sagde han ned i en bog.
”Du kommer lige i rette tid til at få en lille mundsmag,” svarede en stemme. En bamse kom frem af bogen.
”Jeg synes ikke du er så stor i dag,” sagde nissen til Bamsen.
”Jeg har nu den størrelse jeg altid har haft … måske er jeg blevet lidt smallere over rumpen. Jeg sad nemlig fast i døren ned til Grislingens hule.
”Grislingen,” sagde Nissen glad. Nu forstod han. ”Du er altså ikke Bamse fra Bamse og Kylling. Du er Peter Plys.”
”Mit navn er ganske rigtigt Peter Plys. Det er også hvad mine venner kalder mig. Vil du have en mundsmag honning, jeg synes tiden er inde til at vi skal have det lidt hyggeligt.”
”Jeg synes vi skal pynte julekalenderen først,” sagde Nissen.
”Så må vi have Grisling og Kægu-barnet til at hjælpe. De kan så godt lide julekalendere. Æslet kunne pynte lidt med sin hale.”
”Hvad med din honning?” spurgte den gamle Biblioteksnisse. ”Det vil da se flot ud i lågen.”
”Jeg vil straks sætte mig til at spise, så min honningkrukke kan komme med. Men jeg tror ikke den vil pynte, hvis der er honning i. Jeg kalder på mine venner, så kan de hjælpe mens jeg tager mig af spisningen.”
Så kaldte Peter Plys på Grislingen, Kængu-barnet og Æslet. De kom, og de begyndte at pynte, mens Peter Plys tog sig af den hårde opgave at spise al honningen, så honningkrukken kunne komme med.
Da arbejdet var slut, var Peter Plys blevet så sulten af alt arbejdet, at han spiste alt for mange af pebernødderne.
”Nu er der næsten ingen til børnene,” sagde Biblioteksnissen lidt surt.
”De har ikke godt af for megen juleknas,” svarede Plys. ”Så kan de bare ikke komme ud af døren. Jeg må hellere hjem i bogen og lægge mig. Jeg er lidt træt.”
Så hoppede Peter Plys og hans venner tilbage i bogen, og lidt efter hørte Nissen en stille snorken derinde fra.

Så skyndte han sig ned til katten og puttede sig hos den. Og han sov lige til bibliotekaren kom med nissegrøden.