Den 24. December - juleaften.

Den 24. december.

Den nat sov Den Gamle Biblioteksnisse ikke. Han kunne slet ikke falde i søvn, så da vækkeuret ringede den 24. december sprang han straks op af sengen. ”I aften er det juleaften …” sang han glad, for juleaften er den bedste aften for nisser. Og netop fordi det var juleaften tog nissen et bad og tog et nyt sæt tøj på. Det gjorde han altid den 24. december … og ellers aldrig.
”Er du blevet væk?” råbte katten, da den kom tilbage fra sin musejagt.
”Nej, jeg er da lige her,” svarede nissen glad og slog ud med armene.
”Nåå, jeg kunne bare ikke lugte dig. Du har taget bad. Dejligt for os andre,” sagde katten og slikke sig ren.
”Jeg vil gå ned og pynte den sidste låge i julekalenderen,” sagde nissen.
”Jamen, der kommer jo ingen børn i dag. Biblioteket er lukket. Bibliotekaren er taget på juleferie.”
”Jamen, det er kun en julekalender, hvis der er helt færdig. Så kan børnene se den, når de kommer efter jul. Derfor har jeg heller ikke så travlt. Den skal bare være færdig til i aften. Juleaften vil jeg holde fri.” Nissen begyndte igen at synge. ”Skille ma dinke dinke du, skille ma dinke du, gid det altså snart var jul…”
”Jeg får en ide,” afbrød katten. ”Den sang, den handler jo om Søren Banjomus. Skal vi ikke pynte dagens låge med mus?” Katten slikkede sig om munden.
Nissen kiggede på katten. Det var første gang, den havde interesseret sig for julekalenderen. ”Nå, det kunne du lide?” grinede han så. ”Jeg synes det kunne være fint med et par mus, men du holder dig fra lågen, forstået?”
”Nå ja. Det var ikke på den måde,” sagde katten flovt.
”Vil du med ned og hjælpe. Så kan du tage bibliotekarens mus.”
”Har hun en mus?” sagde katten ivrigt. Nissen nikkede, og katten fulgte glad med. Da de kom ned til bibliotekarens bord, pegede nissen: ”Der er hendes mus!”
”Det er da ikke en mus,” sagde katten surt.
”Jo, til hendes computer.” Nissen grinede og syntes selv, han var meget sjov. ”Den kan du putte ind i lågen.”
I det samme var der en der grinede inde i biblioteket. Det gav et sæt i nissen. Han troede ikke, der var nogen, nu hvor biblioteket var lukket.
”Ho, ho, hooo,” lød den inde fra en bog. Nissen og katten gjorde store øjne, da julemanden kom flyvende ud i sin kane. ”Er der nogen der skal have julegaver her?” brølede han.
”Jamen, det er jo slet ikke aften endnu,” sagde Nissen. ”Du er alt for tidlig på den.”
”Nå. Så kan jeg måske få mig en lille lur,” sagde Julemanden med håb i stemmen. ”Jeg har haft så travlt med at pakke kanen, at jeg næsten ikke har sovet den sidste uge.”
”Du kan låne vores seng, når vi har pyntet julekalenderen. Vil du hjælpe os?”
”Ja, jeg smider lige et par pakker derind. Det vil pynte lidt. Og så kan katten sætte et par mus derind, lidt gran og lidt juletræspynt, så er den hjemme.”
”Pyha, du har travlt.” Nissen blev helt forpustet.
”Ja, jeg skal jo lige nå at have en lur,” forklarede julemanden.
Lågen blev pyntet, og julemanden fik sig en middagslur, mens Den Gamle Biblioteksnisse og katten sad og spille kat og mus om pebernødder.
Hen på eftermiddagen stod julemanden op. Da han fløj hen over biblioteket råbte han til nissen og katten, at de skulle kigge en ekstra gang i julekalenderen.
Da de kom derned så de, at de to gaver, som lå i julekalenderen var til dem. Det var 1 bog til hver. Nissen fik ”Julemanden”, der var skrevet af Raymond Briggs, og Katten fik en pegebog, der hed Søren Banjomus.
Den aften blev der hygget og læst på Det Gamle Bibliotek.