Den 8. december

8. december.

Nissen sprang op med et sæt. Har jeg sovet over mig, tænkte han straks. Har katten ikke vækket mig?
I det samme kom katten svansende hjem fra nattens tur ud til de dejlige hunkatte.
”Nå, du er allerede oppe?”
”Hvad er klokken? Hvad dato er det?” Den gamle Biblioteksnisse så sig forvirret omkring.
”Tag det roligt. Klokken er 6. Hvis du får nogle bogvenner til at hjælpe, kan du godt nå at pynte inden børnene kommer.”
”Hvad dato er det?”
”Det er den 8. december. Skynd dig ned og pynt inde bag lågen.”

Det gjorde nissen. Den travede ned i børnebiblioteket og fandt en bog.
”Er der nogen herinde, der vil hjælpe med at pynte julekalenderen?” råbte han og slog op midt i bogen.
Der lød et kæmpe brøl, og en løve stak hovedet frem fra siden. Nissen sprang tilbage med et skrig.
”Hvem skriger så tidligt om morgenen?” sagde en søvnig stemme.
”Det … det er … mig, Nissen,” stammede nissen. ”Ka… kan du ikke få … få denne løve væk?”
Manden kiggede ud af bogen.
”Du skal ikke være bange for løven.” Han tog den og slæbte den tilbage i bogen.
”Hvem er det der skriger, Jonathan?” lød en stemme derinde fra.
”Jeg ved det ikke, men det lignede en nisse.”
”Hvad siger du?” Straks kom to hoveder til syne.
”Er … er du en rigtig nisse?” spurgte den ene.
”Ja, jeg er Biblioteksnissen. Men hvem er I?”
”Jeg hedder Kasper, og mine to venner er Jesper og Jonathan. Vi er røvere i Kardemommeby.”
”Røvere? I må ikke hugge noget her i biblioteket.”
”Nej, nej. Vi hugger bare det vi behøver. Mad og … sådan noget.”
”Mad? I holder jer fra bibliotekarens madpakke.”
”Gamle madpakker er ikke for røvere. Men måske løven …”
”Nej, Jonathan. Vi sjæler ikke fra bibliotekarer,” sagde Kasper strengt.
”Vil I hjælpe med at pynte julekalenderen?” spurgte Den Gamle Biblioteksnisse.
”Jeg synes, der skal noget mad i,” sagde Jonathan. ”Helst noget sødt.”
”Dig og dit mad, Jonathan,” sagde Kasper og rystede på hovedet. ”Hvis vi kunne få plads til en sporvogn.”
”Hold nu op,” sagde Jesper. ”Vi må hellere se os lidt om i biblioteket. Måske kan vi stjæle … jeg mener låne noget vi kan bruge.”
”God ide,” sagde Kasper. De gik alle rundt og fandt spændende ting, som de puttede ind i kalenderen. Først da løven brølede af sult skyndte de sig tilbage i bogen.

Da Nissan kom tilbage til katten, fortalte han, hvordan han næsten helt selv havde klaret en løve. Katten var lidt imponeret.