Den 1. December.

Vandene stiger.
En Krise-julekalender fra Det Gamle Bibliotek.
Den 1.december.
Vækkeuret ringede og den gamle biblioteksnisse slog forsigtigt øjnene op. Han havde på fornemmelsen, at der var et eller andet han skulle huske, men hvad det var, kunne han ikke komme i tanke om. Han kiggede hen på sine 2 hjælpenisser Slem og Uartig. De lå og sov med et mærkeligt smil om munden. Pludselig slog det ham, hvad det var for en dag, og han gav et skrig fra sig.
”Hej, Slem og Uartig. Det er den 1.december. Det er snart jul!”
Slem og Uartig slog straks øjnene op og sprang ud af sengen. De løb hen til vinduet og trak gardinet fra.
”Jamen… der er jo ingen sne!” sagde Slem skuffet. ”Er du sikker på, at det er den 1.december?”
Den gamle Biblioteksnisse nikkede. ”Den er god nok. Men verden er af lave. Det er ikke som i gamle dage, hvor sneen lå lige fra den 1.december. Det er noget med drivhus … at gøre. Drivhuseffekten, kalder menneskene det!”
”Har de sat verden ind i et drivhus?” spurgte Uartig.
”Noget i den retning. Men nu skal vi på arbejde. Der skal pyntes op i julekalenderen nede i børnebiblioteket.”
De tre nisser listede ned i børnebiblioteket for at pynte dagens låge til børnene. Men lige da de kom ind i biblioteket plaskede der en masse vand ud på gulvet.
”Hjælp,” skreg den Gamle Biblioteksnisse. ”Vandene stiger! Find gummistøvler.”
I det samme faldt en frømand ud på gulvet. Han kom sammen med vandet inde fra en bog.
”Tag det roligt, Gammelfar,” sagde drengen med svømmebrillerne på. ”Det er bare mig, der skal ud og have mig lidt frisk luft. Vandet tørrer vi op bagefter.”
”Hvem er du?” Slem og Uartig var løbet hen til drengen.
”Jeg hedder Benny. Jeg kommer fra bogen Bennys Badekar, men jeg vil gerne lige se lidt på virkeligheden.”
”Du skal være velkommen,” sagde Slem. ”Gammelfar troede, at det var drivhuset om verden, der havde fået vandene til at stige. Godt det bare var dig. Vil du hjælpe med at pynte julekalenderen?”
”Ja, da. Men de er rigtig nok, at vandene stiger. Vi må hellere fortælle børnene, at de skal passe på den jord de bor på. De skal spare på energien.”
”Det skal du ikke sige til Slem og Uartig,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse hurtigt. ”De har ikke for megen energi. De er simpelthen så dovne.”
Det er ikke den energi. De skal huske at spare på vandet. Specielt det varme vand. De må ikke stå for længe under bruseren.”
”Helt enig,” sagde Uartig glad. ”Vi springer over vort årlige brusebad.”
”Nej,” lød det strengt fra Nissen. ”Den 1.december skal alle nisser i bad. Men først skal vi pynte lågen.”
De gik i gang. De lavede det som en havbund med en tegning af Benny, der svømmede rundt blandt fiskene. Fisk med nissehuer, der var flot, syntes de alle.
”Det bliver vist en krisejulekalender i år,” mente Den Gamle Biblioteksnisse.
”Jeg synes vi skal kalde den ”Vandene stiger,” sagde Slem. Og de to andre nisser nikkede. Og så gik de i bad. Et kort bad.
En Krise-julekalender fra Det Gamle Bibliotek.
Den 1.december.
Vækkeuret ringede og den gamle biblioteksnisse slog forsigtigt øjnene op. Han havde på fornemmelsen, at der var et eller andet han skulle huske, men hvad det var, kunne han ikke komme i tanke om. Han kiggede hen på sine 2 hjælpenisser Slem og Uartig. De lå og sov med et mærkeligt smil om munden. Pludselig slog det ham, hvad det var for en dag, og han gav et skrig fra sig.
”Hej, Slem og Uartig. Det er den 1.december. Det er snart jul!”
Slem og Uartig slog straks øjnene op og sprang ud af sengen. De løb hen til vinduet og trak gardinet fra.
”Jamen… der er jo ingen sne!” sagde Slem skuffet. ”Er du sikker på, at det er den 1.december?”
Den gamle Biblioteksnisse nikkede. ”Den er god nok. Men verden er af lave. Det er ikke som i gamle dage, hvor sneen lå lige fra den 1.december. Det er noget med drivhus … at gøre. Drivhuseffekten, kalder menneskene det!”
”Har de sat verden ind i et drivhus?” spurgte Uartig.
”Noget i den retning. Men nu skal vi på arbejde. Der skal pyntes op i julekalenderen nede i børnebiblioteket.”
De tre nisser listede ned i børnebiblioteket for at pynte dagens låge til børnene. Men lige da de kom ind i biblioteket plaskede der en masse vand ud på gulvet.
”Hjælp,” skreg den Gamle Biblioteksnisse. ”Vandene stiger! Find gummistøvler.”
I det samme faldt en frømand ud på gulvet. Han kom sammen med vandet inde fra en bog.
”Tag det roligt, Gammelfar,” sagde drengen med svømmebrillerne på. ”Det er bare mig, der skal ud og have mig lidt frisk luft. Vandet tørrer vi op bagefter.”
”Hvem er du?” Slem og Uartig var løbet hen til drengen.
”Jeg hedder Benny. Jeg kommer fra bogen Bennys Badekar, men jeg vil gerne lige se lidt på virkeligheden.”
”Du skal være velkommen,” sagde Slem. ”Gammelfar troede, at det var drivhuset om verden, der havde fået vandene til at stige. Godt det bare var dig. Vil du hjælpe med at pynte julekalenderen?”
”Ja, da. Men de er rigtig nok, at vandene stiger. Vi må hellere fortælle børnene, at de skal passe på den jord de bor på. De skal spare på energien.”
”Det skal du ikke sige til Slem og Uartig,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse hurtigt. ”De har ikke for megen energi. De er simpelthen så dovne.”
Det er ikke den energi. De skal huske at spare på vandet. Specielt det varme vand. De må ikke stå for længe under bruseren.”
”Helt enig,” sagde Uartig glad. ”Vi springer over vort årlige brusebad.”
”Nej,” lød det strengt fra Nissen. ”Den 1.december skal alle nisser i bad. Men først skal vi pynte lågen.”
De gik i gang. De lavede det som en havbund med en tegning af Benny, der svømmede rundt blandt fiskene. Fisk med nissehuer, der var flot, syntes de alle.
”Det bliver vist en krisejulekalender i år,” mente Den Gamle Biblioteksnisse.
”Jeg synes vi skal kalde den ”Vandene stiger,” sagde Slem. Og de to andre nisser nikkede. Og så gik de i bad. Et kort bad.


tilbage til forsiden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar