Den 2. December
Den 2.december.
Den næste morgen, da vækkeuret ringede, sprang Slem og Uartig hurtigt ud af sengen.
”Kom op din gamle Biblioteksnisse!” råbte de og løb hen til vinduet. For selv om de vidste at drivhuset om verdenen gjorde det så varmt at vandede steg, så håbede de alligevel lidt på, at der var kommet sne.
”Hurra!” råbte Uartig der var kommet først til vinduet. ”Se, der er sne.”
”Ju hu…” begyndte Slem. Men så stoppede han. ”Det er slet ikke sne.”
”Jorden er da hvid.”
Den Gamle Biblioteksnisse kom hen til vinduet. ”Sig mig, er der nogen, der har malet verden hvid? Det er vel ikke jer, Slem og Uartig?”
”Nej, nej. Vi har sovet hele natten.” De så helt uskyldige ud.
”Nå. Vi må på arbejde. Vi skal have pyntet julekalenderen i Børnebiblioteket.” Den gamle nisse gik forrest ned i biblioteket. Der fik han et chok – hele gulvet i børnebiblioteket var også hvidt.
”Hvad sker der?” råbte han.
”Hjælp mig,” lød en sagte stemme. ”Det er havet, der skyllede ind over byen i nat. Alt det hvide er salt.”
”Hvor… hvem snakker?” Slem og de andre nisser så sig omkring.
”Det er mig. Jeg er en østers. Jeg kom ikke med havet tilbage.”
Så fik de øje på den. Den sad i klemme ved bibliotekarens bord. På bordet lå bogen ”Da havet skyllede ind over byen en nat.”
”Skal vi putte dig tilbage i bogen?” spurgte Den gamle nisse.
”Ja tak.”
”Kan vi ikke få lov til at bruge dig i vores julekalender, som vi kalder ”Vandene stiger”?” spurgte Slem. ”Så kan du komme tilbage efter jul.”
”Lad gå.”
I bogen fandt de konkylier og søgræs, flaskeposter og et anker, diamanter og guldpenge fra en gammel sørøverskat. Det puttede de ind i kalenderlågen og den blev virkelig flot. Viste en havbund, hvor vandet var på besøg i byen.
”Når børnene ser denne låge vil vi minde dem om, at de ikke skal smide alt mulig ragelse ud i havet. Vi skal passe på den natur vi bor i,” sagde Den Gamle biblioteksnisse lidt højtideligt.
Slem og Uartig nikkede og smed en gammel rusten dåse ind i bogen, hvor den dumpede lige ned i havet. Heldigvis så Den Gamle nisse det ikke.
Men rengøringsdamen var temmelig sur. Hun brugte meget vand for at få vasket alt saltet af gulvet.
Den næste morgen, da vækkeuret ringede, sprang Slem og Uartig hurtigt ud af sengen.
”Kom op din gamle Biblioteksnisse!” råbte de og løb hen til vinduet. For selv om de vidste at drivhuset om verdenen gjorde det så varmt at vandede steg, så håbede de alligevel lidt på, at der var kommet sne.
”Hurra!” råbte Uartig der var kommet først til vinduet. ”Se, der er sne.”
”Ju hu…” begyndte Slem. Men så stoppede han. ”Det er slet ikke sne.”
”Jorden er da hvid.”
Den Gamle Biblioteksnisse kom hen til vinduet. ”Sig mig, er der nogen, der har malet verden hvid? Det er vel ikke jer, Slem og Uartig?”
”Nej, nej. Vi har sovet hele natten.” De så helt uskyldige ud.
”Nå. Vi må på arbejde. Vi skal have pyntet julekalenderen i Børnebiblioteket.” Den gamle nisse gik forrest ned i biblioteket. Der fik han et chok – hele gulvet i børnebiblioteket var også hvidt.
”Hvad sker der?” råbte han.
”Hjælp mig,” lød en sagte stemme. ”Det er havet, der skyllede ind over byen i nat. Alt det hvide er salt.”
”Hvor… hvem snakker?” Slem og de andre nisser så sig omkring.
”Det er mig. Jeg er en østers. Jeg kom ikke med havet tilbage.”
Så fik de øje på den. Den sad i klemme ved bibliotekarens bord. På bordet lå bogen ”Da havet skyllede ind over byen en nat.”
”Skal vi putte dig tilbage i bogen?” spurgte Den gamle nisse.
”Ja tak.”
”Kan vi ikke få lov til at bruge dig i vores julekalender, som vi kalder ”Vandene stiger”?” spurgte Slem. ”Så kan du komme tilbage efter jul.”
”Lad gå.”
I bogen fandt de konkylier og søgræs, flaskeposter og et anker, diamanter og guldpenge fra en gammel sørøverskat. Det puttede de ind i kalenderlågen og den blev virkelig flot. Viste en havbund, hvor vandet var på besøg i byen.
”Når børnene ser denne låge vil vi minde dem om, at de ikke skal smide alt mulig ragelse ud i havet. Vi skal passe på den natur vi bor i,” sagde Den Gamle biblioteksnisse lidt højtideligt.
Slem og Uartig nikkede og smed en gammel rusten dåse ind i bogen, hvor den dumpede lige ned i havet. Heldigvis så Den Gamle nisse det ikke.
Men rengøringsdamen var temmelig sur. Hun brugte meget vand for at få vasket alt saltet af gulvet.
tilbage til forsiden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar