lørdag den 12. december 2009

Den 13. December.




13. december

Den 13. december vågnede Uartig op og tænke at denne dag var en hel speciel dag, men hun kunne ikke huske hvilken dag. ”Slem,” spurgte hun og ruskede i ham,”hvad er det i dag?”
”Det er slet ikke dag endnu,” mumlede han. ”Det er nat!”
I det sammen kaldte den gamle biblioteksnisse. Slem og Uartig hoppede ud af sengen og spiste deres grød i en fart.
”Hvad skal vi pynte julekalenderlågen med i dag?” spurgte Slem. ”Hvad med slik og kager?”
”Nej, det går ikke,” sagde den gamle biblioteksnisse. ”For så kommer der jo udbuddene gæster.”
”Hvem?” spurgte Slem og Uartig uskyldige, men det gad den Gamle ikke svare på.
Da de havde spist, skyndte de sig ned til børneafdeling. Der var helt lyst da de kom.
”Hvor kommer det lys fra?” spurgte Uartig.
”Det er ikke mig der har tændt det,” svarede Slem og den gamle biblioteksnisse i munden på hinanden.
”Muh,” lød det nede fra udlånet ”Lad os synge SantaMuchia sangen.”
”Men krah Mor Muh det hedder ikke muhcia, men Lucia.”

Slem, Uartig og den gamle biblioteksnisse gik rundt om reolen og stod midt mellem en flok køer med lys og glimmer i hornene.
”Selvfølge,” udbød Uartig, ” det er jo Lucia dag i dag, hvordan kunne jeg glemme det?”
”Muh, ja det er muhcia dag i dag,” svarede den ene ko.” Mit navn er Mor Muh og kragen her hedder Krage. Vi kommer fra Mor Muh og Krage bøgerne.”
”Godt at det bare var jer, der lyste sådan op. Jeg var bange for at bibliotekaren havde glemt at slukke lyset i går da hun gik,” sagde den gamle biblioteksnisse.
”Hvorfor var du bange for det?” spurgte Slem og så på biblioteksnissen.
”Hvis lyset har brændt hele natten, ville vi have brugt for meget strøm, og det er med til at skabe klima problemer,” sagde den gamle biblioteksnisse klogt.
”Vil I være med til at pynte dagens låge?” spurgte Uartig Mor Muh og Krage.
”Muuhligvis,” svarede Mor Muh og grinede.
De pyntede dagens låge med glimmer og hø og den blev rigtige flot. Mor Muh og Krage tog tilbage til bogen hvor de kom fra. Slem, Uartig og den gamle biblioteksnisse tog hjem og bagte luciabrød.

Ingen kommentarer: