Den 15. December.

Den 15.december.

Den Gamle Biblioteksnisse hamrede hånden ned i vækkeuret, da det ringede den 15.december. Så lagde han sig om på den anden side og sov videre. Men Slem og Uartig var stået op.
”Kom,” hviskede Slem. ”Vi kilder ham. Så tror han nok, at han har fået nisselus.”
Den Gamle Biblioteksnisse sprang ud af sengehalmen med et brøl.
”Nå, er det bare jer,” sagde gnavent. ”I kan få kold havregrød til morgenmad.”
”Øv, kold grød. Vi vil have varm grød.”
”Vi skal spare på energien,” sagde Gammelfar med et smil. ”I får kold grød og så får I måske sne til jul!”
Slem og Uartig spiste den kolde grød der var tilovers fra dagen før.
Så løb de ned i Børnebiblioteket, men da de kom stormende ind af døren væltede de en dreng.
”Hov, undskyld.” Slem rejste sig.
Drengen rejste sig og kikkede på dem. ”Må jeg få jer?” spurgte han.
”Få os?” Uartig så på drengen. ”Du kan da ikke få os.”
”Øv, jeg kunne ellers godt tænke mig 2 nisser. Hvis man har 2 af en ting, har man nemlig en samling. Jeg skal finde en samling, fordi jeg går på ”Skrotsamlerskole”.”
”Og så mener du at vi er Skrot?” sagde Slem truende.
”Nej, nej, undskyld. Jeg vil bare så gerne samle på noget.”
”Hvem er du og hvad var det for en skole du går på?”
”Jeg hedder Anton. Jeg går i skole hos Egon. Han har lavet en Skrotsamlerskole.”
”Jeg mener nu, at børn og nisser skal have fri fra skole om vinteren. Det er så mørkt. Vi kunne spare en masse på strømmen, hvis man fik lov til at lege ude i sneen.”
”Jamen Skrotsamlerskolen bruger ingen strøm. Vi går ude og leder.”
”Hvis du har fundet noget, kunne vi måske bruge det i vores julekalender,” foreslog Uartig.
”Jeg har én samling. Det er en samling af ting, der kan flyde. Det må i låne til julekalenderen. Men jeg skal have det tilbage efter jul,” sagde Anton.
”Det skal du nok få. Og vi skriver ”Udlånt af Anton”. Det er bare super.”
”Men vi skal skynde os. Jeg skal tilbage til min bog. Ellers bliver Egon sikkert sur.” Anton så ængstelig hen mod en bog.
Uartig gik hen og kiggede på bogen. Den hed ”Skrot samler skolen”. Der var et billede af Anton og Egon på bogen.
”Godt, vi går straks i gang,” sagde Slem. Og det gjorde de. Og det blev en fin ”flyde” låge. De kunne sejle lige ud i fremtiden.
”Praktisk med noget at flyde på, hvis vandene stiger,” sagde Den gamle Biblioteksnisse og luntede tilbage til nissehulen.