Den 19. December.

Den 19.december.
Den 19.december vågnede Slem og svedte. ”Det er dog en forfærdelig hede her er,” sagde han.
”Ja, man skulle tro, at der var nogen der stegte hanekyllinger,” svarede Den Gamle Biblioteksnisse og tørrede sveden af panden.
”Jeg tror, det er den globale opvarmning, der er slået igennem,” sagde Uartig bange. ”Så er der ingen chancer for sne til jul.”
De hængte lidt med hovedet, mens de spiste morgenmad.
”Vi må pynte lågen rigtig flot,” sagde Den gamle. ”Så bliver børnene lidt glade, selv om det er varmt.”
De 2 hjælpenisser nikkede. Sammen traskede de ned i børnebiblioteket.
”Halla høj, her kommer jeg,” lød det gennem udlånet, da de åbnede døren. En dreng kom ridende på en gedebuk.
”Er du Klods Hans?” spurgte Den Gamle Biblioteksnisse.
”Nemlig, Klods Hans er navnet. Mine brødre skulle ud og købe julegaver, og så lånte den ene min fars landrover, og den anden lånte hans sportsvogn. Men jeg måtte ikke låne en bil. Så sagde jeg bare – Kan jeg ikke låne en bil, så tager jeg min gedebuk. Og som sagt så gjort. For julegaverne skal købes.”
”Det er også meget bedre at ride end at køre. Så sparer man benzin,” sagde Slem bedrevidende.
”Ja, og hvis man kører ser man heller ikke så godt de ting man kommer forbi,” sagde Kolds Hans med et grin. ”Jeg har fundet en gammel træsko på vejen – lige en julegave til min far. Min ene bror ønsker sig et kæledyr, så han får en krage. Den er godt nok død, men skidt. Den anden ønsker sig solcreme, men jeg fandt noget der er lige så godt, hvis man vil være brun – masser af pløre.”
”Så skal han heller ikke tage et fly for at flyve sydpå, hvor solen skinner,” grinede Uartig. Hun syntes vældig godt om Klods Hans. ”Du kan da snakke for dig,” fortsatte hun.
”Inden I kommer for godt i gang med kæresteriet,” afbrød Den Gamle Biblioteksnisse, der fornemmede, hvor det bar hen, ”så skal vi have pyntet julekalenderen.”
”Jeg skal nok hjælpe,” sagde Klods Hans. ”Vi finder nogle sjove ting…”
”Men det er dog en forfærdelig hede,” sagde Slem endnu en gang. ”Er der nogen der steger hanekyllinger?”
”Det skulle da lige være prinsessen i min bog. Men nu lukker jeg den, så vi kan arbejde.”
Da bogen var lukket, blev det straks køligere.
”Så er der stadig chance for, at vi får sne til jul,” sagde Slem glad.
Så pyntede de julekalenderen med en masse sjove ting, og inden Klods Hans forsvandt ind i bogen med sine julegaver, gav han Uartig et kys. Og hun strålede som en prinsesse.
Den 19.december vågnede Slem og svedte. ”Det er dog en forfærdelig hede her er,” sagde han.
”Ja, man skulle tro, at der var nogen der stegte hanekyllinger,” svarede Den Gamle Biblioteksnisse og tørrede sveden af panden.
”Jeg tror, det er den globale opvarmning, der er slået igennem,” sagde Uartig bange. ”Så er der ingen chancer for sne til jul.”
De hængte lidt med hovedet, mens de spiste morgenmad.
”Vi må pynte lågen rigtig flot,” sagde Den gamle. ”Så bliver børnene lidt glade, selv om det er varmt.”
De 2 hjælpenisser nikkede. Sammen traskede de ned i børnebiblioteket.
”Halla høj, her kommer jeg,” lød det gennem udlånet, da de åbnede døren. En dreng kom ridende på en gedebuk.
”Er du Klods Hans?” spurgte Den Gamle Biblioteksnisse.
”Nemlig, Klods Hans er navnet. Mine brødre skulle ud og købe julegaver, og så lånte den ene min fars landrover, og den anden lånte hans sportsvogn. Men jeg måtte ikke låne en bil. Så sagde jeg bare – Kan jeg ikke låne en bil, så tager jeg min gedebuk. Og som sagt så gjort. For julegaverne skal købes.”
”Det er også meget bedre at ride end at køre. Så sparer man benzin,” sagde Slem bedrevidende.
”Ja, og hvis man kører ser man heller ikke så godt de ting man kommer forbi,” sagde Kolds Hans med et grin. ”Jeg har fundet en gammel træsko på vejen – lige en julegave til min far. Min ene bror ønsker sig et kæledyr, så han får en krage. Den er godt nok død, men skidt. Den anden ønsker sig solcreme, men jeg fandt noget der er lige så godt, hvis man vil være brun – masser af pløre.”
”Så skal han heller ikke tage et fly for at flyve sydpå, hvor solen skinner,” grinede Uartig. Hun syntes vældig godt om Klods Hans. ”Du kan da snakke for dig,” fortsatte hun.
”Inden I kommer for godt i gang med kæresteriet,” afbrød Den Gamle Biblioteksnisse, der fornemmede, hvor det bar hen, ”så skal vi have pyntet julekalenderen.”
”Jeg skal nok hjælpe,” sagde Klods Hans. ”Vi finder nogle sjove ting…”
”Men det er dog en forfærdelig hede,” sagde Slem endnu en gang. ”Er der nogen der steger hanekyllinger?”
”Det skulle da lige være prinsessen i min bog. Men nu lukker jeg den, så vi kan arbejde.”
Da bogen var lukket, blev det straks køligere.
”Så er der stadig chance for, at vi får sne til jul,” sagde Slem glad.
Så pyntede de julekalenderen med en masse sjove ting, og inden Klods Hans forsvandt ind i bogen med sine julegaver, gav han Uartig et kys. Og hun strålede som en prinsesse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar