Den 21. December.

21.december.

Den 21.december vågnede Slem med et spjæt.
”Hvad var det?” spurgte han.
”Hvad var hvad?” spurgte Uartig søvnigt.
”Jeg hørte noget. Jeg tror det var døren der gik.”
”Døren er ikke gået nogen steder,” grinede Uartig. ”Den sidder hvor den skal sidde.”
”Åhh…” Slem stod op og ville tage sig en kop vand.
”Hvor er min kop? Er der nogen, der har taget min kop?”
”Er den også gået?” grinede Uartig.
”Den er i alt fald væk. Og havregrynspakken er tom. Der er nogen, der har tømt den. Vi kan ikke få morgenmad!”
Det fik Uartig og Den Gamle Biblioteksnisse ud af sengen.
”Der har været tyve,” råbte Uartig. ”Min hue er væk. De har stjålet vore ting, mens vi sov.”
”Der er ingen morgenmad, så vi kan lide så godt gå ned i biblioteket og pynte lågen,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse.
Da de åbnede døren til børnebiblioteket, hørte de nogen synge.
”Vi lister os af sted på tå, når vi skal ud og røve…”
”Det er røverne,” råbte Slem. ”Vi må fange dem.”
”Stands! I er anholdt!” råbte Den Gamle Biblioteksnisse.
”Åh, nej, det går ikke an. Vi er Kasper og Jesper og Jonathan,” sagde røverne. ”Vi skal tilbage i bogen. Tænk hvis børnene kommer og låner bogen i dag, og de ikke kan finde os.”
”Det kan der være noget om,” sagde Slem. ”Men så skal I aflevere det I har røvet.”
”Her,” sagde Kasper og smed en sæk hen til nisserne.
”Kan vi ikke bruge tingene i vores julekalender?” spurgte Uartig.
”Jo, en kop og en nissehue. Og lad blot havregrynene stå, så køber jeg ris. Så kan vi få risengrød,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse. ”Jeg laver grøden mens I pynter lågen.”
De gik straks i gang.
”I skal huske at spare på energien,” belærte Uartig røverne, mens de pyntede.
”Vi slapper altid af. Vi bruger ikke for megen energi. Specielt ikke Jonathan. Han sover altid.”
”Jeg mener, at vi skal spare på strøm og varmt vand. Ellers får vi ikke sne til jul,” sagde Uartig.
”Vi bruger i alt fald ikke for meget varmt vand. Vi vasker os aldrig og gør heller ikke rent, så det er ikke vores skyld, hvis der ikke kommer sne.”
Da lågen var pyntet færdig, gik røverne med op og fik risengrød. Så skyndte de sig tilbage til bogen, for Folk og røvere i Kardemommeby uden røvere dur ikke.