Den 3. December.

Den 3.december.
Den 3. december vækkede nisseungerne Slem og Uartig den Gamle Biblioteksnisse allerede inden vækkeuret ringede. De ville ned og pynte julekalenderen.
”Ja, ja, tag det nu roligt,” mente den gamle. Men det mente de unge ikke. De troede vist, at jo hurtigere de fik pyntet, jo hurtigere blev det jul.
Da de kom ind i biblioteket, gav det et gib i Slem og Uartig. Selv om det var tidligt gik der en mand rundt i børnebiblioteket. En mand med høj hat.
”Pyh, hvor er her varmt. Det går ikke. Historien går i stykker.” Manden så sig uroligt omkring.
”Hvem er det?” hviskede Slem. ”Jeg synes, jeg kender ham.”
”Det er da … ham der med eventyrerne. H. C. Andersen. Jeg tror det er ham.”
”Goddag hr. Andersen,” sagde Slem og bukkede. ”Er der noget vi kan hjælpe med?”
”Ja, den er rent gal. Vi må have lukket for varmen. Mit eventyr ”Snemanden” smelter. Se det er allerede ved at blive vådt på gulvet.”
”Vandene stiger,” kom det fra Den Gamle Biblioteksnisse, der nu var nået frem. ”Vi må spare på energien, og vi kan jo passende starte med at skrue ned for varmen, så dit eventyr ikke smelter. Vil I gøre det Slem og Uartig? Og så vil hr. Andersen måske være så venlig at være med til at pynte vores julekalender. Børnene vil elske, hvis der er noget fra den store eventyrforfatter.”
”Det vil jeg meget gerne. I kan få et af mine papirklip. Og I må låne min høje hat, hvis I lover at passe på den.”
”Det vil være os en stor ære… Og så prøver vi at få snemanden til at stå i lågen, inden frøken Tø smelter ham.”
”Og husk, kære nisser, pas på den jord I bor på. Hvis det bliver for varmt, vil der aldrig komme sne. Og julen uden sne er ikke helt det samme,” sagde H. C. Andersen og gik barhovedet ud af biblioteket.
”Slem og Uartig, husk altid på, hvad H. C. Andersen sagde. Det var et stort øjeblik.”
Slem og Uartig nikkede. Men Uartig tænkte mest på Klods Hans, og Slem tænkte på fyrtøjet. Hvis han fik det, kunne han blive gift med prinsessen. Men han ville nu også bruge et ønske på at ønske sig sne til jul.