Den 6. December.

6. december.
Da Hjælpenisserne Slem og Uartig vågnede den 6. december, greb Slem sig til næsen.
”Føj, hvor her stinker. Er muldvarpen kommet igen?”
”Øh, nej,” mumlede Den Gamle Biblioteksnisse. ”Det er … det er bare mig … der har slået en prut.”
”Lad os så komme ned i børnebiblioteket med det samme. Så kan vi lave lågen til julekalenderen før morgenmaden.” Uartig sprang ud af sengen, og Slem løb efter hende. De ville væk fra prut stanken.
Da de stormede ind i udlånet, var de lige ved at blive kørt ned af en rutebil.
”Hov, det må I undskylde. Jeg er på vej til Afrika,” sagde drengen, der kørte bussen.
”Hvem er du?”
”Jeg hedder Fredrik, og jeg har en rutebil.”
”Nej, det passer ikke,” råbte en masse børn bag i bussen. ”Det er Fredriks far, der har den.”
”Jeg synes altså, at der stinker af benzin,” sagde Uartig.
”Undskyld,” sagde Fredrik og slukkede straks motoren. ”Men min far siger, at det er bedre at køre i bus, end at alle køre rundt i deres egne biler.”
”Det er nemlig rigtigt,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse, der netop var kommet ind i børnebiblioteket. ”Hvis vi vil passe på vores jord, skal vi bruge bus og tog, og ikke alle sammen køre rundt i hver sin bil.”
”Skal vi så ikke putte tog og busser ind i julekalenderlågen i dag, så børnene husker det.”
”God ide. Og så kan de også sige det til deres forældre. Så kommer der ikke så meget CO2 ud i luften. Så stiger vandene ikke, og vi får sne til jul.” Den Gamle Biblioteksnisse så meget alvorlig ud. Det var vigtigt at passe på verden.
Slem og Uartig fandt nogle tog og busser og puttede dem ind i Kalenderlågen. De puttede også bogen ”Fredrik med bilen” derind. Så kunne børnene læse i den, mens de ventede på sneen og at det skulle blive jul. Det blev en god Krise-julekalender.