Den 8. December.

8. december.

Den 8. december vågnede Slem op og havde ondt i benene. Hele dagen før havde han cyklet og cyklet lige som Peter Pedal, fordi Slem tænkte, at jo mere han cyklede, jo større chance var der for, at de fik sne til jul.
”Så er der morgenmad til alle de dovne Hjælpenisser,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse.
Slem og Uartig kom langsomt ud af dynerne og hen til bordet.
”Hvad ønsker du dig i julegave?” spurgte Uartig Den Gamle Biblioteksnisse for at minde ham om, at det var vigtigt med julegaverne.
”Tjaa..” mumlede den Gamle. ”En god og ren verden.”
”Så vi kan få sne til jul,” sagde Hjælpenisserne i kor.
”Men det kan vi ikke give dig alene,” sagde Uartig snusfornuftigt. ”Det må alle nisser og mennesker hjælpe hinanden med.”
Den Gamle Biblioteksnisse nikkede og tog en slurk af sin nisseøl.
Så gik de til arbejdet. De gik ned i børnebiblioteket for at pynte lågen i Julekalenderen. Men da de kom ind i Biblioteket, hørte de en snorken. Det kom henne fra et gammelt telt.
”Hvem har slået lejr i børnebiblioteket?” hviskede Slem. Men selv om han hviskede, var der straks én, der stak hovedet ud af teltet.
”Hej, vil I være med til at fiske?” spurgte en kat.
”Det vil jeg gerne,” sagde Slem ivrigt.
”Hov, hov,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse. ”Først arbejde så tid til fiskeri. Men måske vil du hjælpe med at pynte vores julekalender?”
”Det vil vi gerne,” sagde katten. ”Peddersen, du skal op. Vi skal pynte til jul.”
”Hvad er der Findus?” En gammel mand stak hovedet ud af teltet. ”Goddag, goddag,” sagde han da han så nisserne. ”Mit navn er Peddersen, og det er min kat Findus.”
”Ja, og vi skal hjælpe med at pynte julekalenderen,” råbte Findus glad. ”Skal vi ikke fylde den med pandekager. Eller fisk.”
”I kan låne lidt af mit værktøj,” foreslog Peddersen. ”Men ellers kan I finde sjove ting i skoven. Findus og jeg elsker at tage på tur i naturen. Men … ja hvor længe mon vi kan gå der.”
”Vi må sammen hjælpe hinanden,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse. ”Vi må passe på naturen.”
”Ja,” mumlede Peddersen. ”Men hjælper det noget. Min nabo kører rundt på traktor og oser og larmer.”
”Jamen Peddersen. Det er sjovt at køre på traktor,” råbte Findus.
”Ja, ja. Og det er nok også nødvendigt. Men hvor går grænsen? Jeg synes man skal tænke sig om.”
Det gjorde de så, mens de pyntede julekalenderen. Med grene og kogler og lidt værktøj. Og Findus puttede også en traktor derind.
Så pakkede Peddersen og Findus teltet sammen og gik ind i den bog, hvor de boede. De ønskede hinanden en god jul inden de skiltes.