Den 9. December.

9. december.
Da vækkeuret ringede den 9. december stak Uartig forsigtigt foden ud fra dynen.
”Er det ikke lidt koldt?” spurgte hun med håb i stemmen. ”Jeg tror vi må fyre op i brændeovnen.”
”Nej,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse. ”Desværre er det ikke koldt. I alt fald ikke koldt nok. Ikke koldt nok til at der kommer sne, og slet ikke koldt nok til at fyre op. Husk, at vi skal spare på brændslet. Der er ikke kul, olie og træ nok til bare at fyre op.”
”Øv.” Slem og Uartig steg ud af sengen og kom hen og spiste deres grød. I dag fik de havregrød, og de glædede sig til jul, så ville de få risengrød.
Efter maden gik de ned i Børnebiblioteket, hvor de skulle pynte dagens låge i julekalenderen. Da de kom ind af døren hørte de en uhyggelig lyd.
”Uhu,” lød det gennem rummet og en masse listende trin.
”Tror … tror I det er … et spøgelse?” hviskede Uartig.
”Jeg har aldrig hørt om Biblioteks spøgelser,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse og kiggede rundt om reolen. ”Hvad laver I her?” spurgte han så en flok dyr, der forsøgte at gemme sig under bibliotekarbordet.
”Er det jer, der vil ødelægge vores skov?” spurgte Ræv.
”Nej da,” sagde Slem. ”Hvorfor skulle vi ødelægge en skov?”
”Der er mennesker, der vil ødelægge Lilleskoven og mange andre skove. De vil bruge pladsen til fabrikker og parkeringspladser, og de vil bruge træet til møbler og huse…”
”Og brændsel til brændeovne,” indskød Uartig.
”Ja,” forsatte Ræv. ”Men også til andre ting, f.eks. papir og bøger.”
”Derfor er det godt med biblioteker,” sagde Uartig alvorligt. ”Så kan man deles om bøgerne, i stedet for at alle skal have de samme bøger.”
”Uhu, det er rigtigt,” tudede Ugle, men den var også så klog, at den godt kunne sove hele dagen.
”Vi må hellere komme tilbage til vores bog,” mumlede Muldvarp, og kravlede hen mod en bog, der var faldet ud af reolen. Den Gamle Biblioteksnisse havde regnet ud, at det var ”Dyrene fra Lilleskoven”.
”Vil I ikke hjælpe med at pynte vores Julekalender, inden i går tilbage i bogen?” spurgte han.
”Hvad er det for en julekalender?” spurgte Grævling.
”En julekalender har 24 låger. Børnene åbner en låge hver dag indtil jul. Vi laver en Krise Julekalender for at minde børn og deres voksne om, at de skal passe på vores natur.”
”Så vil vi gerne,” sagde Ræv ivrigt. ”Børnene skal vide, at man ikke bare skal fælde alle skovene.”
Så gik de i gang med arbejdet. Lågen blev en hel skov med grene og dyr og en enkelt nisse, der gemte sig.
”Sådan nogle skove skal vi have nogle flere af,” sagde Slem til Uartig. Og hun var enig. Så tog de afsked med dyrene, der kravlede tilbage i bogen, og Den Gamle Biblioteksnisse satte den på plads i reolen.
Da vækkeuret ringede den 9. december stak Uartig forsigtigt foden ud fra dynen.
”Er det ikke lidt koldt?” spurgte hun med håb i stemmen. ”Jeg tror vi må fyre op i brændeovnen.”
”Nej,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse. ”Desværre er det ikke koldt. I alt fald ikke koldt nok. Ikke koldt nok til at der kommer sne, og slet ikke koldt nok til at fyre op. Husk, at vi skal spare på brændslet. Der er ikke kul, olie og træ nok til bare at fyre op.”
”Øv.” Slem og Uartig steg ud af sengen og kom hen og spiste deres grød. I dag fik de havregrød, og de glædede sig til jul, så ville de få risengrød.
Efter maden gik de ned i Børnebiblioteket, hvor de skulle pynte dagens låge i julekalenderen. Da de kom ind af døren hørte de en uhyggelig lyd.
”Uhu,” lød det gennem rummet og en masse listende trin.
”Tror … tror I det er … et spøgelse?” hviskede Uartig.
”Jeg har aldrig hørt om Biblioteks spøgelser,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse og kiggede rundt om reolen. ”Hvad laver I her?” spurgte han så en flok dyr, der forsøgte at gemme sig under bibliotekarbordet.
”Er det jer, der vil ødelægge vores skov?” spurgte Ræv.
”Nej da,” sagde Slem. ”Hvorfor skulle vi ødelægge en skov?”
”Der er mennesker, der vil ødelægge Lilleskoven og mange andre skove. De vil bruge pladsen til fabrikker og parkeringspladser, og de vil bruge træet til møbler og huse…”
”Og brændsel til brændeovne,” indskød Uartig.
”Ja,” forsatte Ræv. ”Men også til andre ting, f.eks. papir og bøger.”
”Derfor er det godt med biblioteker,” sagde Uartig alvorligt. ”Så kan man deles om bøgerne, i stedet for at alle skal have de samme bøger.”
”Uhu, det er rigtigt,” tudede Ugle, men den var også så klog, at den godt kunne sove hele dagen.
”Vi må hellere komme tilbage til vores bog,” mumlede Muldvarp, og kravlede hen mod en bog, der var faldet ud af reolen. Den Gamle Biblioteksnisse havde regnet ud, at det var ”Dyrene fra Lilleskoven”.
”Vil I ikke hjælpe med at pynte vores Julekalender, inden i går tilbage i bogen?” spurgte han.
”Hvad er det for en julekalender?” spurgte Grævling.
”En julekalender har 24 låger. Børnene åbner en låge hver dag indtil jul. Vi laver en Krise Julekalender for at minde børn og deres voksne om, at de skal passe på vores natur.”
”Så vil vi gerne,” sagde Ræv ivrigt. ”Børnene skal vide, at man ikke bare skal fælde alle skovene.”
Så gik de i gang med arbejdet. Lågen blev en hel skov med grene og dyr og en enkelt nisse, der gemte sig.
”Sådan nogle skove skal vi have nogle flere af,” sagde Slem til Uartig. Og hun var enig. Så tog de afsked med dyrene, der kravlede tilbage i bogen, og Den Gamle Biblioteksnisse satte den på plads i reolen.

tilbage til forsiden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar