Den 12. december.

Den 12. december.


Det var endnu mørkt, da nissen vågnede den 12. december. Han kiggede på vækkeuret og så, at det havde ringet for få minutter siden. Han måtte have slået det fra i søvne. Hvorfor skulle han så vågne nu? Han glippede med øjnene og mærkede, at det var en månestråle, der ramte ham i hovedet. Den var den der havde vækket ham! Han flyttede sig lidt, og månestrålen fortsatte ind på loftet og ramte en bog. I aftes havde den søde bibliotekar endnu en gang lagt en bog ved siden af nissens grød. Hun ville åbenbart gerne, at nissen begyndte at læse.

Da månestrålen ramte bogen, begyndte den langsomt at gå op. Nissen spærrede øjnene op. Ud af bogen kom en lille dreng i grønt tøj flyvende. Nissen blinkede en gang, og så opdagede han, at der kom nogen flyvende efter den grønne dreng. Først en dreng, så en pige og til sidst en mindre dreng.

”Hov, hvem er I?” Nissen sprang op.
”Jeg hedder Peter Pan. Det er mine venner John, Wendy og Michael. Vi er på vej til Ønskeøen. Vil du med?”
”Ønskeøen? Får man så de julegaver, man ønsker sig?”
”Nej, ikke julegaver.” Peter Pan smilede. ”Du får dine drømme opfyldt.”
”Det vil jeg gerne, men … nej, det går ikke. Jeg har lovet at passe bibliotekets julekalender. Hver dag kommer der nogle børn og åbner den. Og der skal være noget flot inde bag lågen.”
”Er du en kalendernisse?” spurgte Michael.
”Det kan man vel godt sige. Jeg er en Biblioteksnisse med ansvar for julekalenderen. Så… Men måske kunne I hjælpe mig med at pynte dagens låge?”
”Det vil vi gerne,” råbte børnene i kor.
”Jeg har altid drømt om at lave en julekalender,” fortsatte Wendy. ”En som børnene bliver glad for.”
”Så skal der være sørøvere i den,” sagde John. ”Og indianere.”
”Jeg vil gerne have en ønske-fe,” sagde Wendy drømmende.
”Hvad med en krokodille og en sød hund?” sagde Michael stille.
”Det kommer til at ligne Ønskeøen,” grinede Peter Pan. ”Men lad os komme i gang. Jeres drømme skal blive til virkelighed. Vi går ned i biblioteket, og så vil tingene står der. Så må I selv placere dem i rummet bag lågen.”

De skyndte sig alle ned i børnebiblioteket. På vejen kom de forbi Nissens kat.
”Hvad ser jeg?” råbte den forbavset. ”Er du allerede oppe Nisse. Og du har endda fart på.”
”Ja, kom med. Vi laver et drømmeland.”
”Jeg tror jeg lægger mig til at sove, så kommer jeg uden anstrengelser til drømmeland.”
”Dig om det.” Nissen løb efter de andre.
De var allerede ved at sætte tingene på plads.
”Uha,” sagde nissen. ”Det ser lidt farligt ud. Bare børnene ikke bliver bange.”
”På Ønskeøen er alle børn modige,” forklarede Peter Pan. ”Så det bliver ikke et problem … tror jeg.”

Da lågen var pyntet færdig, sprang Peter Pan op i luften og fløj rundt. ”Vil I med?” råbte han og børnene fløj efter ham. Nissen havde lyst til at følge dem, men blev så enig med sig selv om, at det ville være synd for katten.
”Farvel og god tur,” råbte han, da de fløj ud i den mørke vintermorgen.