Den 13. december.

Den 13. december.

Vækkeuret nåede ikke en gang at ringe, før katten kom farende tilbage til Den Gamle Biblioteksnisse og råbte:
”Nisse, nisse, du skal komme op! Der er noget galt nede i børnebiblioteket.
”Hvad?” Nissen slog øjnene op. ”Hvem er det der råber midt om natten?”
”Det er mig, katten. Der er nogen nede i børnebiblioteket. Måske er det tyve.”
”Mener du Røverne fra Kardemommeby?”
”Nej, nej. Rigtige røvere. Jeg har set, at der går nogen rundt dernede med lys. Du må gøre noget.”
”Skal jeg? Mener du at jeg helt alene skal fange røvere?”
”Jeg kan da godt tage med, hvis du synes…”
Det syntes Nissen, og sammen listede de ned i børnebiblioteket. Midt på gulvet lå en bog, og ud af bogen var der spor. Dyrespor. Det lignede nogle store dyr.
Nissen og katten gemte sig bag en reol. Så hørte de stille fin musik. De blev meget forundrede og kiggede frem og opdagede, at det var nogen der gik Lucia-brud. Men det var ikke en flot pige med lys i håret, det var en flok køer, der gik i optog. De sang det bedste de kunne: ”Sankta Muh-Cia” lød det gennem biblioteket.
Da sangen sluttede klappede Nissen og katten og kom frem.
”Hvem er I?” spurgte Nissen. ”Jeg har aldrig set køer gå i Sankta-Lucia optog.”
”Mit navn er Mor Muh. Og det her er mine venner køerne. Oppe på reolen sidder min ven Krage. Han synes ikke jeg skal gå med lus i håret.”
”Behøver du nævne mig en dag som i dag. Aldrig har jeg været så flov. En ko med lys i håret. Og det hedder lys og ikke lus, Mor Muh. Men hvad ved køer?”
”Ved de noget om at pynte julekalender?” spurgte Nissen med håb i stemmen.
”Nej,” sagde Krage hurtigt. ”Køer ved intet om julekalendere. Men krager … jeg er lidt at en ekspert.”
”Vil du så hjælpe med at pynte børnebibliotekets julekalenderlåge?” spurgte Nissen glad.
”Selvfølgelig. Skal være en stor fornøjelse.” Krage slog ud med vingerne.
”Måske kunne man bruge et lys,” foreslog Mor Muh og tog et lys af hornet. ”Og måske en koklokke.”
”Fin ide,” sagde Nissen. Så gik de i gang, og selv om Krage ikke var meget for det, hjalp køerne også med, og aldrig havde lågen været pyntet færdig så tidligt.

”Tak skal I have.” Nissen klappede køerne.
”Selv tak,” sagde Mor Muh. ”Vi kommer gerne og hjælper til næste år.”

Så gik Den gamle Biblioteksnisse og katten op på loftet og lagde sig til at sove. I søvne hørte de køerne synge, inden de blev helt væk i bogen.