Den 14. december.

14. december.

Den næste morgen var Den Gamle Biblioteksnisse meget træt, og han vendte sig bare om i sengen, da vækkeuret ringede.
Katten var på musejagt og ville fange 14 mus, fordi det var den 14. december. Inden den havde fået fanget alle musene, var klokken blevet mange, så Nissen fik meget travlt, da han endelig blev vækket af katten.
”Hvorfor føjter du ude hele natten, så du ikke kan vække mig?” sagde han vredt.
”Du kan jo bare stå op når vækkeuret ringer,” sagde katten surt.
Nissen gryntede og skyndte sig ned i børnebiblioteket. Der skulle pyntes i rummet bag lågen. Han fandt en bog og råbte hjælp.
Ud af bogen kom en hest. En hvid hest med sorte prikker og på hesten sad en abe.
Nissen syntes ikke lige aben lignede én, der kunne pynte julekalender. Han skulle lige til at finde en anden bog, da der kom en pige ud af bogen.
”Har du set min abe, min lille bitte abe, har du set hr. Nilsson, for han hedder faktisk sådan,” sang pigen mens hun kiggede sig omkring i børnebiblioteket.
”Her er hyggeligt,” sagde hun glad. ”Ikke et dårligt sted hr. Nilsson har gemt sig.” Så begyndte hun at råbe efter aben.
”Du … du er da Pippi,” fik Nissen fremstammet. Han kunne kende hendes fletninger og hendes store støvler. Bibliotekaren havde flere gange læst historien om Pippi for ham.
”Nemlig. Og hvad er du for en fætter?”
”Jeg er biblioteksnissen. Vil du hjælpe med at pynte julekalenderen?”
”Det er lige noget for mig. Den skal pyntes med røde sodavand og slik. Det kan børn godt lide.”
”Det lyder som en fin ide, men har du noget slik?” spurgte Nissen.
”Jeg har en taske fuld af penge – nogen af dem har jeg brugt på slik. Slikken ligger nede ved pengene. Vil du smage?”
Det ville nissen gerne. ”Vi må skynde os, børnene kommer snart,” sagde han med munden fuld af slik.
”Du sætter tingene op sammen med hr. Nilsson. Så maler jeg et skilt imens,” sagde Pippi og fandt en af bibliotekarens gamle plakater. Så begyndte hun at tegne og skrive.
Nissen blev lidt sur, da han så skiltet. Der stod nemlig ”Forbudt for voksne” på det.
”Jamen du er ikke rigtig voksen,” sagde Pippi. ”Nisser og børn må gerne komme her.”
Så var nissen glad igen. Han ville gerne have mere af slikken.
”Men jeg tror bibliotekaren bliver sur, hvis børnene spiser slikken,” sagde Nissen så. ”Lågen vil jo blive grim.”
”Jeg bagte pebernødder i går. Dem må børnene gerne smage. Vi stiller dem et hemmeligt sted, og hvis de så finder dem, må de få dem. Jeg lægger nogle spor, så de kan finde frem til dem.”
Så begyndte Pippi at lægge spor ned til kælderen. Nissen syntes det var en god ide.
Da Pippi var færdig, tog hun hesten og hr. Nilsson med ind i bogen igen, og Nissen sneg sig hjem i seng. Han havde smuglet to stykker slik med. Et stykke til katten og et stykke til sig selv.