Den 20. december.

Den 20. december.

”Nu er det snart jul,” sagde Nissen til sig selv, da han den 20. december vågnede. Vækkeuret blev slukket, og Den Gamle Biblioteksnisse satte sig glad op. Han var glad, selvom det var tidligt om morgenen. Han ville straks ned i biblioteket, for tænk hvis han mødte Emil fra Lønneberg igen. Eller en anden, der var lige så god til at lave skarnsstreger. Nissen havde virkelig fået mange gode ideer af Emil. Bibliotekaren skulle ikke føle sig sikker længere. Nissen ville straks i dag købe en musefælde.
Da katten hørte det, lo den hånligt. ”En Musefælde! Jeg er den bedste musefælde.”
”Jamen musefælden skal klappe sammen om bibliotekarens tæer.”
”Nåå … ja jeg bider hende ikke i tæerne,” sagde katten og skar ansigt.

Nissen løb ned i biblioteket og så sig omkring. Så fik han et chok. Ud af en bog kom et næsehorn.
”HJÆLP!” skreg Nissen.
”Scchys,” sagde en dreng, der fulgte efter næsehornet. ”Du gør den jo bange, sådan som du råber op.” Han vendte sig mod næsehornet. ”Hej, næsehorn.”
”Den … den kan ikke være i biblioteket,” hviskede Nissen. ”Du må få den ud.”
”Der kan du høre, Topper,” sagde en anden dreng, der forsigtigt var hoppet ud af bogen. ”Det er helt galt med sådan et næsehorn.”
”Jeg synes det er et fint næsehorn,” sagde Topper.
I det samme kom en pige cyklende ud af bogen. Hun bremsede lige foran Nissen. ”Lad være med at lege med Topper og Viggo. De er skøre og laver altid skarnsstreger.” Så drønede hun videre tilbage til bogen.
”Nå da,” sagde Nissen. ”Hun havde travlt.”
”Det er min kæreste,” sagde Topper. ”Hun hedder Sille og er bare så smuk.”
”Er det rigtigt, at I laver skarnsstreger?” spurgte Nissen.
”Jaa… det sker. Men det er ikke sådan med vilje.”
”Jeg elsker skarnsstreger,” sagde Nissen glad.
”Så må du få en tur i vores barnevogn ”Skæve”. Den kan køre fantastisk hurtigt.”
”Det vil jeg gerne. Men først skal jeg pynte børnebibliotekets julekalender. Vil I hjælpe mig?”
”Det kan du tro. Ikke også Viggo.”
”Jo. Skal vi så ikke sætte tegningen af næsehornet derind…”
”Det er ikke en tegning, Viggo. Det er et rigtigt næsehorn. Du hørte selv, at den brølede.”
”Det er derfor jeg gerne vil have den væk hjemmefra.”
Så begyndte de at pynte. Og igen i dag blev der snakket skarnsstreger.
Katten kunne ikke forstå, hvorfor Nissen var så lang tid om at pynte julekalenderen. Men den vidste heller ikke, at Nissen bagefter var gået med Topper og Viggo ind i bogen for at prøve deres barnevogn. De kørte det meste af dagen, og Nissen nåede kun lige hjem til risengrøden. Og straks han var færdig med den sidste mundfuld kravlede han i seng og faldt straks i søvn.