Den 10. December.

Den 10.december.
Den 10.december vågnede Slem ved en summen i luften, og han sprang op af sengen.
”Hvad er der i vejen?” mumlede Uartig søvndrukken.
”Der er en myg. Jeg vil ikke have, den stikker mig.”
”Jeg kan ikke høre noget. Og der er slet ikke myg om vinteren.”
”Der var en myg. Det er nok bare blevet så varmt, at den ikke ved det er vinter. Og så er den fløjet igen.” Slem skulle lige til at lægge sig ned, da Den Gamle Biblioteksnisse opdagede dem. ”Nå, I er oppe. Tag en skålfuld grød og lad os komme i gang med arbejdet.”
”Jamen, jeg har næsten ikke sovet…” begyndte Slem.
”Så kan du sove middagssøvn. Julekalenderen skal være klar, når biblioteket åbner klokken 10. Så kommer børnene for at få en historie.”
”Ja, ja.” De to hjælpenisser kravlede langsomt ud af sengen og kom hen og spiste deres grød.
”Skynd jer lidt.” Den Gamle Biblioteksnisse var allerede på vej ned i børnebiblioteket.
”Så meget haster det vel ikke,” mumlede Uartig og rejste sig.
”Det her kan ikke gå hurtig nok,” bekendtgjorde Nissen. ”Hvis ikke børnene straks begynder at spare på energien, vil Isen på Grønland smelte, vandene vil stige, og vi får ikke sne til jul.”
”Vi kommer nu,” råbte Slem og for ud af døren og ned i biblioteket.
Men selv om han skyndte sig gennem udlånet for at komme i gang med arbejdet, blev han overhalet. En lille cyklist benede forbi har på en lille racercykel.
”Nå, da, da. Der er nok én, der har travlt. Hvem er du?”
Cyklisten tog et sving rundt om en reol og kom lige hen mod Slem, hvor han bremsede op med hvinende dæk.
”Hej, jeg hedder Egon. Cykelmyggen Egon.”
”En myg! Var det så dig, der vækkede mig i morges?”
”Det er muligt. Jeg var lidt nysgerrig og fløj lige en runde i huset. Var det dig, der lå på loftet sammen med Den Gamle Nisse?”
”Jeps, det var mig. Men jeg vil godt bede dig om ikke at begynde flyvningen, før vi andre er stået op.”
”Jeg træner bare. Jeg optræder i cirkus. Et ægte loppecirkus.”
”Hvem har vi dér?” spurgte Den Gamle Biblioteksnisse, der endelig var kommet ned i udlånet.
”Det er en cykelmyg, der er cykelartist. Måske kan vi låne noget fra hans loppecirkus, som vi kan pynte julekalenderlågen med.”
”Det lyder som en god rigtig god ide.”
”Jeg vidste slet ikke, at der findes cykelmyg,” sagde Uartig og hilste på Egon.
”Jo, jo. Og måske findes der også snart Cykelnisser,” svarede Egon glad.
”Det allerbedste ville være mennesker, der cykler,” sagde Den Gamle Biblioteksnisse. ”Hvis alle mennesker i Vejle cykler på arbejde og i skole, vil vi spare megen co2 udledning, og så vil vi måske få sne til jul.”
”Så tar vi cyklerne frem,
Cykler af sted…”
sang Uartig.
”Jeg er så glad for min cykel,
Jeg kommer vidt og bredt omkring…”
sang Slem.
”Ja, vi må have børnene til at cykle. Måske får de lyst til at ønske sig en cykel i julegave, hvis vi pynter lågen i vores Krise-Julekalender med cykelting,” mente Biblioteksnissen.
”Ja, men der skal også nogle cirkus ting derind. Noget fra Egons Loppecirkus,” fastslog Slem.
Det kom der, og bogen var næsten helt tom for cirkusting, da Egon lidt før 10 cyklede tilbage til bogen.
Slem og Uartig så på hinanden.
”Jeg ønsker mig en cykel i julegave,” sagde Slem.
”Så ønsker jeg mig en slæde,” sagde Uartig.
”Der kommer jo ikke nogen sne.”
”Jo, bare du cykler nok!”
Så gik Slem op og sov en middagssøvn.